Værdier
- At være nærværende, tilgængelig & imødekommende.
- At skabe størst mulig værdi for mine kunder.
- At fokusere på tillid, åbenhed og troværdighed over for mine kunder.
- Værne om faglig niveau og ikke gå på kromis med kvaliteten.
Pris
Prisen vil altid være kendt på forhånd. Jeg løser aldrig en opgave, uden at prisen på forhånd er givet og accepteret af dig som kunde.
Juridisk hjælp skal være tilgængeligt for alle. Jeg vil aldrig afvise en opgave, fordi du som kunde ikke er i stand til at betale. Derfor vil jeg i særlige tilfælde yde rådgivning gratis eller mod reduceret betaling.
Min baggrund
- Fjortens års erfaring i restaurationsbranchen
- Tre års erfaring som brandmand ved Aarhus Brandvæsen
- To års erfaring som solcellemontør og andre ad-hoc håndværkeropgaver
- Tre års erfaring med opbyggelse af politisk organistation
- Bachelor i jura, hvor jeg indstillede mit studie da jeg manglede et år af kandidaten
- Ydet juridisk rådgivning i otte år.
Som du nok vil fornemme ud fra ovenstående, er jeg en pose blandede bolsjer med erfaring fra rigtig mange forskellige brancher, hvilket er min force.
Jeg har altid haft en meget lavpraktisk indgangsvinkel til tingene. Jeg skal kunne føle og røre ved det, for at se idéen og meningen bag de enkelte regelsæt. Derfor er jeg utrolig stærk i lavpraktiske fag, som lejeret, forsikringsret, entrepriseret, skatteret, aftale & køberet. Herudover har jeg haft god praktisk succes med forvaltningsret & civilproces.
Måske undrer du dig over, hvorfor jeg aldrig færdiggjorde mit studie, når jeg nu manglede så lidt…
For nogle år tilbage var jeg igennem en personlig krise, hvor jeg gik ned med stress. Dette betød, at jeg måtte indstille både jurastudie og arbejde. Af natur har jeg altid være meget privat og holdt kortene tæt til kroppen. Jeg har på den hårde måde måtte sande, at bliver man for god til det, vælter korthuset. Forløbet har gjort mig klogere på livet og egne stærke og svage sider samt psykisk og mental sundhed.
Rent privat bor jeg til daglig i en lejlighed i Aarhus med mine to dejlige drenge på 12 & 15 år.